Status på lovlige og ulovlige lån til, - samt sikkerhedsstillelser for, - aktionærer/anpartshavere

23-11-2018

Der findes kun et godt råd. Lad være med at tage lån i, - eller få stillet sikkerhed mv. fra - dit selskab.

”Kontrollerende” aktionærer/anpartshavere beskattes af lån eller sikkerhedsstillelser fra det ”kontrollerede” selskab, uanset om lånet er lovligt eller i henhold til selskabsloven.

Låner dit selskab f.eks. 500 tus.kr. til dig som kapitalejer eller stiller sikkerhed for samme beløb, beskattes du af de 500 tus.kr. Dette er uanset om du stadig skylder de 500 tus.kr. til selskabet, og altså skal betale dem tilbage. En tilbagebetaling af lånet ophæver ikke beskatningen. Beskatningen sker som løn eller udbytte.

Eksempel

Har du f.eks. en mellemregning med dit selskab som du løbende udligner, beskattes du af de negative beløb der opstår løbende.

Har du f.eks.:

• den 1. februar et tilgodehavende hos selskabet på 300 tus.kr.,
• den 1. marts en gæld til selskabet på 200 tus.kr.,
• den 1. april et tilgodehavende på 100 tus.kr.,
• den 1. maj en gæld på 400 tus.kr.
• og den 1. juni et tilgodehavende på 800 tus.kr.,

beskattes du af summen af den løbende negative saldo, - altså 600 tus.kr. Dette er uanset, at du i perioden har sat flere penge ind på mellemregningen end der er hævet, og pr. 1. juni faktisk har en fordring på selskabet på 800 tus.kr.

Denne beskatning forudsætter dog, at du, alene eller sammen med sine nærtstående eller efter aftale med andre aktionærer har ”bestemmende indflydelse” på det långivende selskab.

Nærtstående er ægtefælle, forældre, bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller mv. ”Bestemmende indflydelse” har du, hvis du direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

Et barn der ejer 1% af stemmerne i et selskab og faderen ejer 50% af stemmerne, her har begge ”bestemmende indflydelse” i selskabet, og beskattes derfor af et lån eller sikkerhedsstillelse fra selskabet.

I disse situationer rammer aktionærbeskatningen også:

• Du a conto hæver løbende ”løn” på mellemregningen i selskabet. Hævningen udlignes med mellemrum ved at din nettolønudbetaling bliver i selskabets kasse.
• Selskabet låner penge ud til vennens selskab, der videreudlåner pengene til din hustru, børn etc.
• Selskabet køber eller overtager en fordring/pantebrev på dig, din hustru eller børn etc.
• Selskabet låner penge til et I/S, K/S eller P/S som du deltager i.

Ejer du en andel på 40% af I/S, K/S eller P/S ét beskattes du af 40% af lånebeløbet. Er der en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse i selskabet blandt interessenterne mv., beskattes samtlige interessenter i forhold til deres ejerandel.

• Du ejer både K/S ét og komplementarselskabet. Komplementarselskabet stiller sikkerhed over for K/S ét. Sikkerhedsstillelsen beskattes.

Hvis lånebeløbet i mellemtiden er indfriet, skylder du som beskrevet fortsat pengene til selskabet, selv om du nu er beskattet af beløbet.

Dobbeltbeskatning

Du kan nu vælge, at tage pengene ud af selskabet for at indfri gælden. Dette medfører desværre beskatning af samme beløb en gang mere. Dobbeltbeskatningen kan i nogle situationer undgås ved at udlodde fordringen.

Reglen har kun en undtagelse, - og det er at den ikke gælder for lån mv., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Altså i en situation hvor du kan godtgøre, at tilsvarende transaktion ville blive indgået med en afhængig tredjemand, at transaktionen er i selskabets interesse etc.

Der findes kun et godt råd. Lad være med at tage lån i, - eller få stillet sikkerhed mv. fra – dit selskab.